Seniorstærk i Rudkøbing - 1 - start

Collage hjemmeside + flyer

Seniorstærk i Rudkøbing - 1 - start

Styrk kroppen og hjernen og få mere overskud til hverdagen

Seniorstærk – træning for både krop og sind

Seniorstærk er for dig, der har lyst til at undersøge og gå på opdagelse i dine styrker og begrænsninger – og vokse af det i et trygt fællesskab med andre.

Vi træner både kroppen og hjernen på en rolig og tryg måde, hvor alle kan være med. Du får støtte af erfarne trænere, som guider dig gennem øvelserne. Kurset er også for dig, der har været igennem et genoptræningsforløb – og du er velkommen til at tage din ægtefælle, partner eller en ven med.

Hver gang starter vi med træning for krop og sind. Vi slutter af med kaffe og hyggeligt samvær.

Når du tilmelder dig, får du en mulepose med T-shirt, drikkedunk (der kan bruges som håndvægt), hjemmetræningsprogram, kuglepen og keyhanger.

Du får også en god introduktion til enkle øvelser, du kan lave derhjemme og udleveret en træningselastik, der passer til dit niveau.

På kurset får du:

- Træning med fokus på styrke, balance og bevægelighed

- Mental træning med sjove øvelser, der styrker hukommelsen

- Inspiration til hjemmetræning

- Viden om kost, søvn og stress

- Hyggeligt fællesskab med andre

Her får du motion, mental træning, viden og gode grin – og du går hjem med mere energi i hverdagen.

Hvis du kommer direkte fra genoptræning fra Sundhedshuset på Langeland, skal du vælge prisen: "Henvist La" - Husk at få din træningsterapeut til at skrive en mail med dine oplysninger til: fynoglangeland@lof.dk


Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 850,00

Henvist fra Langeland Kommune

DKK 415,00

Info

Nummer

261146

Første mødegang

torsdag 05.02.2026, kl. 11.00

Antal mødegange

8 mødegange

Adresse

Borgerhuset i Rudkøbing, Ahlefeldtsgade 13, 5900 (Stuen)

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode. Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden, skal du kontakte lof@lof.dk