LOF Frederikssund - Aftenskole, kurser og foredrag
Kornvænget 99, Frederikssund
LOF på FacebookKom med og bliv juleklar med forkælelse af din krop, dit sind og dit nervesystem med restorativ yoga.
Vi starter workshoppen med en introduktion til dagens program og lander dig godt. Derefter løsner vi kroppen op med bløde frigørende bevægelser og forbereder den til at kunne opholde sig i længere tid i restorative yogastillinger støttet op med masser af udstyr: pøller, tæpper, skumklodser, puder mv.
I den restorative del af yogaprogrammet, som udgør hoveddelen af programmet, vil du ligge godt støttet op i forskellige stillinger i op til 10-25 minutter.
Du guides grundigt ind i hver restorative stilling med en åndedrætsøvelse, som du kan fortsætte med i stillingen, indtil du ikke længere har brug for den, eller den opløses af sig selv.
Når man ligger i restorative yogastillinger, påvirkes kroppen på alle niveauer. Bindevævet stimuleres til at blive mere elastisk og fugtigt, der indfinder sig blide stræk, unødvendige spændinger løsnes, rygsøjlen gøres mere smidig, den aktive del af dit nervesystem dæmpes, og den beroligende del af dit nervesystem stimuleres.
Når den beroligende del af dit nervesystem stimuleres, sænkes din hjerterytme, blodtrykket falder, åndedrættet lander mere dybt, dit sind bliver mere roligt, niveauet af stresshormoner i blodet daler, blodet dirigeres fra dine lemmer og 'kamp eller flugt' til dine organer og forbedrer funktioner som din fordøjelse, optagelse af næringsstoffer samt udskillelse af affaldsstoffer, fremmer din krops helings- og restitutionsprocess.
Medbring gerne egen øjenpude, hvis du har sådan en liggende derhjemme, samt dejlige ekstra lag som yndlings hyggesokker, ekstra trøje, mv.
Jeg glæder mig til at se dig! /Berit
LOF, Bløden 21A, 3600 Frederikssund