• Berit Kambskard
    Berit er uddannet yogalærer hos Dansk Yoga og har stor erfaring med at undervise i hensyntagende yoga, yoga for alle m.v. Derudover har Berit mange års erfaring med Alexanderteknik. Berit er også uddannet ergoterapeut og har den sundhedsfaglige kandidatoverbygning cand.scient.san.
    Yogaen tager afsæt i Hatha-yoga. Der er plads til at tune ind på åndedrættet, skønne stræk, opbygning af styrke, glæde ved kroppen og selvfølgeligt en god afspænding. Berits ’yogasprog’ inviterer deltageren til at være sansende, undersøgende og legende til stede, at slippe unødvendige anstrengelser og dermed opnå større frihed i krop og sind – ikke kun på yogamåtten men i livet. Hvis du har spørgsmål til kursets faglige indhold, er du meget velkommen til at kontakte Berit på telefon 60 86 17 25 eller mail berit.kambskard@gmail.com Du kan også se mere om Berit her:

    www.beritkambskard.com

Alexanderteknik og yoga i smukke omgivelser

- dagligdagens aktiviteter med frihed i kroppen

Kom med og lær mere om Alexanderteknik – en simpel og praktisk metode til selvhjælp, som kan optimere din kropsbrug og holdning, gøre dig opmærksom på dine mønstre i alle de aktiviteter, du udfører.

Alexanderteknikken bliver introduceret grundigt gennem anatomisk forståelse og praktiske øvelser. Vi ser nærmere på dagligdagens aktiviteter som at gå, stå og sidde ned, samt mere specifikke aktiviteter som at sidde ved computer, holde en tale, læse en bog, tage opvasken m.v., og vi ser på, hvordan du gennem Alexanderteknikken kan udføre alle aktiviteter mindre anstrengt med større frihed i kroppen.

Du bliver introduceret til og afprøver den rygliggende ’semi-supine’ hvilestilling, som du kan gå hjem og begynde at praktisere med det samme.

Vi bruger yoga som en specifik aktivitet, hvor du gennem liggende, siddende og stående yoga øvelser oplever, hvordan Alexanderteknikken kan hjælpe dig til en mindre anstrengt og mere fri yoga praksis, så du undgår skader og forstår dig selv og din krop endnu bedre.

Dagen afsluttes med en længere yogaafspænding, hvor der først bruges tid på at lægge kroppen godt til rette ved hjælp af kropslig forståelse gennem Alexanderteknikken.

Denne dag er for dig, der er mest interesseret i Alexanderteknik og ikke har kendskab til yoga, for dig, der allerede dyrker yoga og ønsker at arbejde med din teknik, men også for dig, der er helt ny til yoga eller bare nysgerrig på både Alexanderteknik og yoga. Gennem Alexanderteknikken kommer du i gang med yoga med et fantastisk grundlag for kropsforståelse.

Praktisk info

Medbring måtte, tæppe, behageligt tøj, du kan bevæge dig i og gerne flere lag, så du kan holde den rette kropstemperatur undervejs. Til hvilestillingen bedes du medbringe en stabel ’paperback’ bøger, ca 5 cm i højde, som støtte til at placere under dit hoved. 

Hvis vejret tillader det, rykker vi dele af programmet udendørs.

Husk madpakke og drikke, da vi holder en lille frokostpause - naturligvis på terassen, hvis vejret er godt.

Nummer
231098 - Alexanderteknik og yoga i smukke omgivelser
Første mødegang
lørdag den 13.05.23 kl. 10:00 - 15:10
Undervisere
Adresse

Huset på Østersvej, Østersvej 4, 3600 Frederikssund

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 270,00
lørdag den 13.05.23

Kl. 10:00 - 15:10

Berit Kambskard

Østersvej 4, 3600 (Hovedhuset)

Se på kort