LOF Frederikssund - Aftenskole, kurser og foredrag
Kornvænget 99, Frederikssund
LOF på FacebookDu vil på dette kursus styrke din mentale og fysiske sundhed, samtidig med at du får gode sociale kontakter og en dejlig tur at se frem til hver uge. Oplagt enten til dig selv, med en veninde eller ægtefælle.
Vi mødes for at kombinere det, som forskning viser booster vores mentale sundhed:
at gøre noget aktivtat gøre noget sammen
at gøre noget meningsfyldt
- og vi gør det udendørs, fordi dét at opholde sig i natur, frisk luft og sollys også spiller en stor rolle i forhold til at styrke vores mentale sundhed.
Vi mødes på pladsen foran indkøbscentret Sillebroen. Vi går samlet over i Ådalen, hvor dagens tema fremlægges af underviser. Vi inddeler os med en samtalepartner hver. Vi nyder en dejlig gåtur gennem Ådalen, hvor vi taler om dagens tema hjulpet på vej af dialogkort, som bliver udleveret. Vi samler op på temaet i fællesskab i den anden ende af Ådalen, hvor der er shelters, hvor vi holder pause med egne medbragte snacks og noget at drikke. Efter pausen bevæger vi os tilbage til udgangspunktet i Ådalen, hvor dagens tema afrundes, og vi siger på gensyn til næste gang.
Mødested og tidspunkt: Pladsen foran Sillebroen kl. 10.00 (pladsen ved åen v. Roskildevej, hvor der er caféborde)
Vi mødes i alt slags vejr, ud fra princippet om at der ikke findes dårligt vejr men kun dårlig påklædning!
Temaer: Søvn og dit velbefindende, mindfulness, en rigtig god (eller dårlig!) vittighed og betydningen af et godt grin, Alexanderteknik, kost, træsorter, din yndlingsfilm eller bog mv.
Toiletfaciliteter: Bag mødested inde i Sillebroen indkøbscenter og ved shelter-afdelingen i modsatte ende af Ådalen, hvor vi holder pause.
Læs mere om ABC mental sundhed: http://www.abcmentalsundhed.dk/hvad-er-abc/
Ådalen ,