LOF Frederikssund - Aftenskole, kurser og foredrag
Kornvænget 99, Frederikssund
LOF på FacebookVores kroppe kalder på at blive bevæget, på at danse og lege.
Kom med på et aftenhold, hvor dansen ikke styres af perfektion, svær koreografi og dømmende kritik af dig eller din krop. På dette hold er nøgleordene: Nydelse, bevægelsesglæde, leg og fællesskab.Der er en vidunderlig afslappet ikke-præsterende stemning på holdet.
Vi danser vores indre gudinde frem, vi danser os til mere frihed, glad i låget og meget mere …
Inspireret af de bedste lækkerier fra Groove-dansesystemet smagt til med dynamisk bevægelsespædagogik tager underviser Gitte Ziebell os gennem en skøn og effektiv træningstime.
Til varieret musik får du simple rytmer og moves, som vi i fællesskab danser rundt imellem hinanden (med afstand naturligvis) på vores egen måde.
Alle får mulighed for at udforske og udvikle sig i sit eget space, mod og tempo.
Du kan ikke gøre det forkert - alle kan være med på dette dansehold.
Hvor meget sjov og nydelse vil du have med dig selv og din krop?
Du danser på bare fødder, skridsikre sokker eller anden indendørs fodtøj samt afslappet tøj, du frit kan bevæge dig i.
Medbring liggeunderlag, tæppe og drikkedunk.
Frederikssund Hallen, Kalvøvej 9, 3600 Frederikssund