Raku-brænding
Workshop - OBS: Kun 4 pladser på holdet!
På kurset får du mulighed for at afprøve den ældgamle brændingsteknik raku. Leret farves smukt sort, og glasuren får dekorative sorte krakeleringer. Processen er dramatisk og spændende. Der er ild, røg og uventede resultater. Kurset har to kursusgange (i alt 14 lektioner), men løber over nogle uger, fordi dine ting skal tørre og forglødes inden rakuglasurbrændingen. Dag 1, 8/3 kl. 16.30-21.00: Du former dit raku-ler. Leret er groft og lyst. Dag 2, 21/3 kl. 9-16: Vi glasurbrænder sammen. Vi brænder leret udendørs i en rakutønde, der med gas opvarmes til ca. 960 grader. Herefter placeres de stadigt glødende varme emner i brændbart materiale i en lukket beholder, hvor de reduceres (ilden kvæles). Max. 4 deltagere pr. hold. Max 2 kg. ler pr. person.
Praktisk info
Materialer er indeholdt i prisen (ca. 200-300 kr.).
Nummer
211044 - Raku-brænding
Første mødegang
mandag den 08.03.21 kl. 16:30 - 21:00
Adresse
Falkenborgskolen, Ved Kirken 1, 3600 Frederikssund
Se på kort