• Peter Kær
    Peter Kær er uddannet i cand. mag. i Kunsthistorie og kulturformidling.Peter underviser i kunst, kunstforståelse, arrangerer kunstkaféer og museumsomvisninger. Fungerer som moderator og igangsætter. Er vært for tv-programmer om kunst og historieformidling for DR-K. Blandt andet i programmer som: 1000 års dansk kunsthistorie, Scavenius & Kær på tur i Kunsthistorien, Mord i Middelalderen etc.Har i en årrække arbejdet for DR og TV2 som vært, journalist og tilrettelægger. Blandt andet for programmer som: Hvem vil være Millionær, Hit med sangen, Danmarksindsamlingen, Aftenshowet, TV-Pil, Plat og Mandagschancen. Peter Kær er i denne sammenhæng vores faste højskolevært på LOF Online Vinterhøjskole - hvor alt foregår 'live' og online.Se mere om Peter Kær på www.peterkaer.dk)

KUNSTRUTEN med Peter Kær - Online ' live' Vinterhøjskole

Kom en tur med rundt på 6 danske kunstmuseer

1. tema - Sigurd Swane motivet i landskabet

Mandag den 15. marts 2021.

MALERGÅRDEN ODSHERRED
Sigurd Swane (1879-1973) var en produktiv maler med en karriere der strakte over næsten 70 år. I de første to årtier af 1900-tallet var han en del af det Københavnske avantgardemiljø og satte et franskinspireret, malerisk formsprog på dagsordenen i dansk kunst. Fra 1910 til 1920 var han gift med en anden fremadstormende kunstner, Christine Swane (1876-1960). Dette ægteskab endte i 1920 og umiddelbart herefter giftede han sig med Agnete Swane (1893-1994). De fik tre børn og var optaget af at finde et sted, hvor de kunne arbejde og bo. I 1934 rømmede de to københavnere storbyen og byggede Malergården i Odsherred. Sigurd rykkede fra centrum ud i periferien, og samtidig flyttede han ud midt i sit motiv: landskabet.

Du skal høre om Sigurds kunst og den evige jagt på inspiration, som flere gange blev søgt forløst ved at flytte ind i motivet. Foredraget skal især handle om Malergåden, som Swanerne byggede i Odsherred, og som i dag er museum. Du skal høre om kvinderne i hans liv og deres betydning - og lidt om den pris børnene måtte betale for at være del i forældrenes paradisdrøm.


Oplægsholder: Britta Tøndborg, ph.d., chef for forskning og kunst, Museum Vestsjælland.

.............................................


2. tema – Dronningens gobeliner

Mandag den 22. marts 2021.

KØS I KØGE
Vi skal denne gang besøge KØS Museum for kunst i det offentlige rum, hvor vi dykker ned i Bjørn Nørgaards kartoner til Dronningens gobeliner, som er en del af De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot. Tag med på en visuel rejse gennem Danmarkshistorien, som billedkunstner Bjørn Nørgaard skildrer i de 17 farverige og opsigtsvækkende 1:1 kartoner til Dronningens gobeliner.


Oplægsholder: Sofie Andreassen, KØS, undervisnings- og udviklingsansvarlig.


Om Bjørn Nørgaards gobeliner:

KØS erhvervede i 2001 billedkunstner Bjørn Nørgaards 1:1 kartoner til Dronningens gobeliner. Med en enorm detaljerigdom har Bjørn Nørgaard skildret 1000-års Danmarkshistorie i form af 17 gobeliner, der strækker sig fra vikingetiden over middelalderen og reformationen gennem enevælden og 2. Verdenskrig til vor tid og fremtiden. Gennem et væld af begivenheder, personer og symboler præsenterer Bjørn Nørgaard sit blik på historiens gang, hvor Danmarkshistorien fletter sig ind i verdenshistorien, religionshistorien samt kunst- og kulturhistorien. I gobelinerne kan du møde et mangfoldigt persongalleri, der alle har sat deres tydelige aftryk på historien – lige fra Jeanne D’Arc og Niels Bohr til John F. Kennedy og Karen Blixen.


Om KØS:

KØS museum for kunst i det offentlige rum er dedikeret til at kvalificere, formidle og debattere kunst i offentlige rum - nationalt og internationalt. Museet udstiller, producerer og formidler kunstprojekter af nationale og internationale kunstnere. KØS iværksætter også forskning, der kunstfagligt styrker feltet og indsamler og registrerer offentlige kunstprojekters materielle og digitale spor, så de bevares for eftertiden og stilles til rådighed for nutiden.

.............................................

3. tema - At blive en kunstnerkoloni i Skagen

Mandag den 29. marts 2021.

SKAGEN MUSEUM
Hvem var Skagensmalerne, og hvordan blev de til den berømte koloni, vi stadig taler om den dag i dag? I dette foredrag introduceres du til Anna Ancher, Laurits Tuxen, Michael Ancher, P. S. Krøyer og alle de andre. Du hører om de mange kunstnere, der udgjorde kolonien, og foredraget sætter dem ind i en kunst- og nationalhistorisk sammenhæng. Du hører også om kunsternes fælles baggrund i en klassisk akademiuddannelse, deres opgør med den og selve idéen om at udgøre en koloni.

Oplægsholder: Kresten Langvold, kunstformidler ved Skagens Kunstmuseer.


.............................................


4. tema - Meget mere end bare Jorn

Mandag den 12. april 2021.

MUSEUM JORN I SILKEBORG
Museum Jorn er mere end et museum for en enkelt kunstner. Det rummer en af landets største og internationalt mest efterspurgte samlinger – mere end 30.000 værker af over 600 kunstnere. Og det fungerer som et internationalt forum for eksperimenterende skulptur- og malerkunst i det 20. og 21. århundrede. Du inviteres til en virtuel omvisning gennem den aktuelle udstilling med fokus på Asger Jorn og highlights fra samlingen. Foredraget afsluttes med et indblik i museets formidlings- og forskningsaktiviteter samt igangværende projekter.


Oplægsholder: Lucas Haberkorn, Overinspektør og forskningschef på Museum Jorn.

.............................................


5. tema – velkommen til Bornholm

Mandag den 19. april 2021.

BORNHOLMS KUNSTMUSEUM
Museet er bygget i 1993 af arkitekterne Fogh & Følner og er et af de smukkeste museumsbyggerier i Danmark. Du får historien om en revolution, som mange kender til, men som ikke mange ved foregik i Gudhjem i midten af 1930'erne: Grundlæggelsen af kunstnergruppen Linien og udviklingen af den danske surrealisme. Kunstnergruppen, der blandt andet talte Richard Mortensen, Ejler Bille og Vilhelm Bjerke-Petersen, havde mødt hinanden på Kunsthåndværkerskolen i København i begyndelsen af 30'erne. De var alle først i 20'erne, unge og optændte af at ville omstyrte det etablerede og erstatte det med et nyt livssyn. Vilhelm Bjerke-Petersen formulerede det sådan i 1934: ”Surrealismen er ikke en kunstart eller kunstretning, den er et livssyn - dette vedkender sig ingen love og bryder al tradition. Det tillader al natur at leve og støtter ethvert for denne nødvendigt krav. Bliv surrealist! Og lev!”



Oplægsholdere:Lotte Nishanthi Winther, kunsthistoriker og museumsinspektør på Bornholms Kunstmuseum og Tine Nygaard, kunsthistoriker og Kunstfaglig leder på Bornholms Kunstmuseum.

.............................................

6. tema – Nivaagaard og Guldalderfortælleren Marstrand

Mandag den 26. april 2021.

NIVAAGAARDS MALERISAMLING
På denne sidste mødegang i LOF’s Online Vinterhøjskole stiller vi skarpt på Nivaagaards Malerisamling. Vi hører om museet, se nogle af det vigtigste værker og sætter fokus på guldalderen med Wilhelm Marstrands værker.

Wilhelm Marstrand har en helt særlig plads i Guldaldersamlingen på Nivaagaards Malerisamling. Marstrand var en eminent kolorist. Han mestrede komplicerede kompositioner med mange figurer som ingen anden, og han var en begavet fortæller, hvilket hans store forskelligartede produktion vidner om. Netop fortællingen står ofte i centrum i Marstrands mange folkelivsskildringer, der var farvestrålende og livlige øjebliksbilleder.

Derudover kigger vi på en række værker af andre kunstnere i Guldaldersamlingen, blandt andre Eckersberg og Martinus Rørbye.

Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et lille museum med stor kunst, beliggende ud til fredede strandenge med kig til Øresund og en vidunderlig rododendronpark. Museets grundlægger, godsejer, fabrikant og politiker Johannes Hage, var en ivrig samler af europæisk kunst og donerede i 1908 sin malerisamling i Nivå til offentligheden. Siden da er samlingen vokset og består i dag af mere end 220 værker fordelt over 500 års kunsthistorie med markante kunstværker fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder. Kunstsamlingen er i dag en af landets største fra perioden.

Oplægsholder: Birgitte von Folsach, cand.mag., museumsinspektør.

Praktisk info

Om det tekniske
LOF’s online højskole foregår i gratisprogrammet Zoom. Alt du skal bruge er en internetforbindelse og en tablet, computer eller smartphone. Et par dage før højskolen starter, inviteres du til en online test af teknikken med introduktion til, hvordan du slår billede og lyd fra og til, hvordan du kan skrive bemærkninger i chatten etc. for at deltage aktivt i højskolen. Vi lover dig, det er enkelt at gå til!  For spørgsmål til teknikken kontakt den afdeling du er tilmeldt. Nogle dage før holdstart vil du få tilsendt et link på mail.
Nummer
1002 - KUNSTRUTEN med Peter Kær - Online ' live' Vinterhøjskole
Første mødegang
mandag den 15.03.21 kl. 19:00 - 21:00
Undervisere
Adresse

On line Undervisning,

Se på kort

Mødegange
6
Pris
Almen
DKK 325,00
JPAbonnent
DKK 300,00
mandag den 15.03.21

Kl. 19:00 - 21:00

Med Peter Kær

9900 (Via Zoom)

Se på kort

mandag den 22.03.21

Kl. 19:00 - 21:00

Med Peter Kær

9900 (Via Zoom)

Se på kort

mandag den 29.03.21

Kl. 19:00 - 21:00

Med Peter Kær

9900 (Via Zoom)

Se på kort

mandag den 12.04.21

Kl. 19:00 - 21:00

Med Peter Kær

9900 (Via Zoom)

Se på kort

mandag den 19.04.21

Kl. 19:00 - 21:00

Med Peter Kær

9900 (Via Zoom)

Se på kort

mandag den 26.04.21

Kl. 19:00 - 21:00

Med Peter Kær

9900 (Via Zoom)

Se på kort