Fyn er fin

    Besøg de Historiske Haver på Fyn - Sanderumgaard ogh Holstenshuus

    Glæd dig til en særlig dag i de Historiske Haver på Fyn. Vi mødes kl. 10.30 ved Holstenshuus' park. Denne  er anlagt som rokokohave i 1753 af den nuværende ejers 4 x tipoldefar Adam Christoffer Holsten. Det var arkitekten G.D.Tschierske, der tegnede anlægget, som i høj grad udnytter det kuperede landskab til at danne forskellige rum i haven. En stor og omfattende renoveringen har taget udgangspunkt i at skabe en større harmoni mellem havens grundstruktur fra 1750 og de efterfølgende ændringer hen i mod en landskabshave.

    Efter første rundvisning er der fri tid til medbragt frokost, som evt. kan spises i parken på Holstenshuus eller på Sanderumgaard.

    Vi mødes kl. 14 på Sanderumgaard, hvor der er velkomst og indlæg om havens historie ved godsejer Susanne Vind. Der vil efterfølgende være servering af kaffe og kage. Vi slutter dagens program med en guidet vandring rundt i den romantiske landskabshave. Det er en af de første af sin slags i Danmark, oprindelig etableret af Johan Bülow i perioden 1793 – 1828. Havens areal er 15 ha. og af den oprindelig udformning eksisterer stadig hytterne Tankefuld og Sommerlyst. Nye hytter er opført efter de originale tegninger. Arealet bindes sammen af et større kanalsystem på ca. 2 km., som samler øer, plæner og park.

    Begge parker er i årene 2008-2010 blevet renoveret med økonomisk støtte fra Fonden Realdania.

     

    Mødested kl. 10.15. Holstenshuus Gods, Slotsallen 9, 5600 Faaborg

    Mødested kl. 14.00. Sanderum Gods, Sanderumgaardvej 150, 5220 Odense SØ

    Læs mere her

    www.herregaardshaver.dk

    https://holstenshuus.dk/

    https://www.sanderumgaard.dk/

    Nummer
    211801 - Fyn er fin
    Første mødegang
    Sunday den 06.06.21 kl. 10:15 - 17:00
    Adresse

    Holstenshuus, Slotsalleen 9, 5600 Faaborg ()

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Foredrag
    DKK 295.00
    Sunday den 06.06.21

    Kl. 10:15 - 17:00

    Christina Hjelt Jørgensen

    Slotsalleen 9, 5600

    Se på kort