Matador, mennesker, myter & minder
Denne aften kan du komme tæt på den mest populære tv-serie i Danmark sammen med forfatteren til bogen ”Matador, mennesker, myter & minder”, Per Kuskner. I dette underholdende foredrag vil Per beskrive tilblivelsen af serien og universet i Korsbæk med dets mange personligheder. Få svar på nogle af de spørgsmål, som ellers er svært tilgængelige. Hvem skulle egentlig oprindeligt have spillet rollerne? Hvordan så skuespillerne selv på deres pågældende karakter? Havde deres medvirken i serien en effekt på deres senere karriere, og hvordan forløb en dag på settet? Det er blot nogle af de spændende emner, som du får svar på. De mange sjove anekdoter og informationer bliver belyst med en masse billeder, der stammer fra dengang, Matador blev til.