Jørgen Katholm

Er født og opvokset i Grenaa.
Er uddannet som isenkræmmer hos C. Poulsen- Isenkram, Storegade. Soldatertiden blev aftjent som værnepligtig  sergent ved militærpolitiet i Ålborg.

Herefter fulgte et studieår på Købmandsskolen i Århus, inden uddannelsen forsatte med et par års ophold i Californien, USA. Efter hjemkomst fra USA fulgte ansættelser i virksomheder i Århusområdet samtidig med at han læste udenrigshandel til H.D. på Århus Universitet.
I 1975 vendte Jørgen Katholm tilbage til Grenaa til en stilling som direktør på Grenaa Papfabrik A/S (Danisco Paper), hvor han blev pensioneret efter 23 års ansættelse.

Pensionisttilværelse blev aktiv med række bestyrelsesposter i erhvervsvirksomheder blandt andet som formand for bestyrelsen i energiselskabet NRGi, Århus.

Fodbold var Jørgen Katholms helt store interesse i drenge og ungdomsårene, hvor han i Grenaa Idræts Forening spillede målmand og i 1959 var med til at sikre klubben oprykning til Mesterrækken.

Da Grenaa Golfklub blev etableret var Jørgen Katholm med fra starten og golf har siden været og er stadig en sport som fylder rigtig meget.

Byens og områdets historie og natur har hans særlige interesse. Naturen nyder han også som jæger og hundesportsmand.

 

Kontaktoplysninger