LOF Bornholm - Aftenskole og kurser
Smålyngsvejen 11, 3720 Aakirkeby
LOF på FacebookGå dybt med en autentisk Tai Chi Praksis med rødder helt tilbage fra Tai Chi formens oprindelse.
Tai Chi er en selvudviklings metode iboende i en smuk Kamp-kunst bestående af meditative, rolige runde og smidiggørende kropslige bevægelser. Tai chi er ligesom i akupunktur og zoneterapi med til at stimulere kroppens egne helbredende kræfter. Bevægelserne er sunde for hele kroppen; lige fra de indre organer og energibaner til knogler, muskler og balance. Balance er nøgleordet - såvel fysisk som psykisk, spirituelt og emotionelt. Vi lærer gennem formen; om os selv og hinanden og vores plads i verden - og man kan blive ved og ved med at gå dybere i formen, så (selvom det er en form) er det aldrig det samme.
Vi mødes 2 gange om ugen, hvor vi sammen arbejder med at kropsliggøre Tai Chi principerne - gennem en intelligent og afprøvet klasseopbygning bestående af:
De fem løsende øvelser (stående Qigong øvelser)
Tai chi Form (Cheng Man Ching 37 form - som er en kondenseret form hvori ligger alt det essentielle)
Uddybning af et stykke af formen
De 8 basale partner øvelser + Na og Fa (“følge” og “fyrer”)
Meditation (en guidet Taoistisk energi - og Sufi lys Meditation)
Undervises af Henrik Pedersen indenfor Patrick Kelly’s linje, som var senior elev af Huan Xing Chang, som var senior elev af Cheng Man Ching - som er kendt for at være; ham som bragte Tai Chi til vesten.
Henrik Pedersen: PBA Psykomotorisk Terapeut og Afspændingspædagog
Rønne Bibliotek, Pingels Alle 1, 3700 Rønne