LOF Bornholm - Aftenskole og kurser
Kamillevej 2, 3730 Nexø
LOF på FacebookDen 1. februar tiltrådte Heidi Marker som ny skoleleder i LOF Bornholm. Heidi bor i Nexø og har i mange år være engageret i foreningslivet.
Mange kender hende som underviser i babysvømning, børnesvømning, vandtilvænning eller handicapsvømning i LOF, AOF, DGI og Gudhjem Idrætsforening. I de to sidstnævnte er hun også engageret i bestyrelsesarbejde.
Livskvalitet
- I første omgang udbyder vi aktiviteter udendørs. Jeg kan selv mærke, at jeg savner min undervisning og deltagerne på mine hold, siger Heidi Marker.
Hun mener, at de rammer, som aftenskolen skaber, er særligt vigtige efter en periode med nedlukning.
- Det giver livskvalitet at være aktiv sammen med andre. Ensomhed er blevet et større problem i 2020. I dag går ikke bare ud på gaden og finder nye venner. Vi har brug for noget at være sammen om. I LOF mødes mennesker om en fælles interesse. Interessefællesskabet er vigtigt for, at der kan opstå nye venskaber, tror jeg. Det spændende er, at vi alle sammen kan lære noget af hinanden, selvom vi er forskellige steder i vores liv. Det er det, aftenskolen kan, siger Heidi Marker.