Bliv underviser hos LOF Bornholm

Bliv underviser

Få et job med mening i

Vores ambitionen er at gøre mennesker klogere på sig selv, på andre og på verden omkring sig. Herunder også at passe på sig selv både mentalt og fysisk. Dvs. lære nyt, få motion og møde andre mennesker.

LOF laver det, der hedder folkeoplysende undervisning og vi hører altid gerne fra dygtige undervisere.

Vi søger bl.a. dig, der kan undervise i 

  • førstehjælp og beredskab

  • kreative emner og håndværk

  • sundhed, motion og velvære

  • sprog og musik

  • kunst, kultur, historie og madlavning

  • ...og meget andet

Vi har mange forskellige undervisere - både mænd og kvinder i alle aldre. Et job hos os er typisk et 'ekstra' job, hvor du har et par timer om ugen i en periode, eller har enkelte dage med lidt flere timer. Det er du selv med til at bestemme, når vi planlægger dit hold.

Vi er afhængige af, at der er nok tilmeldte for at kunne sætte en aktivitet igang. Til gengæld kan man i nogle tilfælde have hold i årevis, når der først er fundet en rytme. Her på Bornholm er vi begrænset af, at vi de fleste måneder på året ikke har nemt ved at få deltagere fra nabo-kommunerne ,så vi skal primært finde vores deltagerne blandt dem, der bor i kommunen.

Løn

Vi  følger som udgangspunkt folkeoplysningsloven og udbetaler kun løn for afholdte timer. Vi kører i øjeblikket med en lønningsperiode fra d. 21. i en måned til d. 20. i næste måned.

Lønnen pr. lektion er 324,48 kr. (pr 1. nov 2025). En undervisningssektion er defineret som 45 minutters undervisning og 10 minutters pause (i alt 55 min.). Indeholdt i lønnen er en forberedelsesfaktor på 1,6. Dertil kommer feriepenge på 12,5%.

Undervisning for voksne - og lidt for børn

LOF laver undervisning for voksne. Det sker dog, at vi har hold direkte rettet med børn (fx baby-svømning), eller at et stort barn under 15 år tilmelder sig et kreativt hold. I de tilfælde skal vi indhente det, der hedder en børneattest for dig som underviser.

Kontakt os

Er du interesseret i at høre mere og har du en ide til noget du gerne vil undervise i, så kontakt os. Vi kan hjælpe dig med at finde formen på dit hold, finde billeder og lave beskrivelse samt booke lokale og finde deltagere. Jo mere du selv har at byde ind med, des lettere.

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk